Kritisk sygdom og træning
Det er aldrig for sent at dyrke motion og forebyggelse har derfor ingen alder. Heller ikke for den generation af ældre, der aldrig har dyrket motion før. Når du er fysisk aktiv, frigiver din hjerne endorfiner, der virker smertestillende.
Er du i tvivl om din fysiske formåen i forhold til at deltage i ¨Sundhed i bevægelse’, så kontakt gerne egen behandler eller læge inden til starter på vores hold.
For personer som har eller har haft kræft - Motion har vist, at bivirkninger ved kræftbehandling kan mindskes og give kræftpatienten mere energi samt genetablere styringen og fortroligheden til kroppen igen.
For hjertepatienter - Fysisk aktivitet er et af de vigtigste elementer i genoptræning. Til trods for at man typisk føler sig mere træt de første måneder efter en operation, så fungerer hjertet bedre, når man dyrker motion og hjertet tager ikke skade af at blive belastet. Fysisk træning giver større effekt på hjertepatienter end på resten af befolkningen, da motion reducerer risikoen for igen at få en hjertesygdom med 3 til 6 gange. Hjertepatienter skal dyrke motion med let til moderat intensitet. Det handler grundlæggende om at blive en smule forpustet og mærke sin vejrtrækning.
Hvis du får brystsmerter eller bliver utilpas, skal du ikke motionere mere den dag. Du bør kontakte lægen, hvis du får smerter, mens du motionerer og hvis det sker på tidspunkter, du ikke plejer at få smerter.
Træning og KOL - Træning kan være med til at forbedre din vejrtrækning, fordi en forbedret kondition, øget muskelstyrke og - udholdenhed vil medvirke til at dine lunger bliver mindre belastede ved fysisk anstrengelse.
For diabetespatienter - betyder det at man er regelmæssigt fysisk aktiv, at kroppens evne til at regulere blodsukkeret bedres, samtidigt med at den fysiske aktivitet også er med til at bedre kolesteroltallene, blodtrykket og din kondition. Det betyder også at din risiko for at få diabetesrelaterede komplikationer bliver mindre. Har du i tillæg til din diabetes komplikationer som fx forhøjet blodtryk, diabetisk nyresygdom, svær øjensygdom eller nedsat følesans på fødderne, kan du med fordel tale med din diabetesbehandler og/eller læge omkring eventuelle særlige hensyn du skal tage, inden du starter på vores hold.
Træning og gigt – når du har gigt, er det vigtigt at du bevæger dig og er aktiv, også selvom du har smerter og er træt. Du skal dog undgå at lave øvelser, der forværrer dine smerter. Gigten kan resultere i nedsat bevægelighed i de ramte led, det kan træning være med til at modvirke. Det skyldes, ifølge forskning, at træningen ikke blot forbedre muskelstyrken, men også styrker evnen til at kontrollere et led under bevægelse. Derudover er stærke muskler med til at beskytte og aflaste dine led.
Træning og Osteoporose – Da der er en øget risiko for knoglebrud ved osteoporose, er det vigtigt at du er bevidst om, hvorvidt du har en høj risiko for brud inden du starter med træningen. Risikoen hænger blandt andet sammen med din T-score, tidligere knoglebrud eller sammenfald, dit generelle aktivitetsniveau mv. tal eventuelt med egen læge hvis du er i tvivl. En af de store risikofaktorer for knoglebrud i dagligdagen er fald, derfor skal du være tryg ved den træningsform du vælger. Fokus for træning når man har osteoporose er at styrke muskler, bevare knoglestyrken og bevare balanceevnen – alt sammen medvirkende til at mindske risikoen for fald.