Haraldslund's historie.

Haraldslund Svømmehal og Motionscenter er genåbnet efteråret 2002, efter 2 års omfattende renovering. Stedet er smukt og nænsomt restaureret i respekt for den oprindelige arkitektur og fremstår nu som et moderne vand- og kulturhus, til gavn for byens borgere og erhvervsliv.

Et sted med en særlig status blandt folk i Aalborg

Haraldslund er en kommunal institution, som har fået sit navn efter den legendariske Harald Jensen.

I 1914 efterlod Harald Jensen Aalborg kommune et hus og et grundstykke, med ønsket om, at det ville blive brugt til idrætsudfoldelser i offentligt øjemed. Ejendommen var den statelige bindingsværksvilla, Haraldslund, med tilhørende kostalde og seks tønder land, have og park

De muligheder, der lå i arven, blev efter et par år udnyttet af topidrætsmanden og olympiadedeltager, Eugen Schmidt, i forbindelse med sin nystartede stiftelse, Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg, SIFA.

I 1920 indviedes Aalborg Stadion, og i de kommende år begyndte byens store politikere at få øjnene op for anlæggets virkelige værdi. Allerede i 1927 forstod man de langsigtede muligheder. En tribune med 300 siddepladser, omklædningsfaciliteter og små mødelokaler blev opført, og en rund cindersbane anlagt. I 1937 kom endnu en tribune med ståpladser. Tribunen brændte i 1959, og branden var anledning til, at byen fik et moderne stadion, bygget i beton og med plads til 20.000 tilskuere.

I 1967 vedtog byrådet at opføre en svømmehal med tilhørende motionscenter på Haraldslund jorder. Svømmehallen stod færdig i 1969 som nabo til stadion – og de to aktivitets- og idrætscentre har lige siden suppleret hinanden som enestående tilbud til Aalborgs borgere.

I 2000 - 2002 gennemgik både svømmehal og stadion omfattende og kostbare moderniseringer. Som led i renoveringen blev Haraldslund udbygget med bl.a. motionsrum, bibliotek, internetcafé og mødesale, og navnet blev ændret til Haraldslund Vand- og Kulturhus.

Svømmehallen blev så gennemgribende moderniseret, at kun de gamle indermure fra 1969 står tilbage. Blandt andet blev alle de hidtidige gulve brudt op og nye støbt i såvel svømmehal som i omklædnings- og baderum. Selve gulvet i det store 25-meters bassin fornyedes, og der blev desuden anlagt to helt nye bassiner – et børnebassin og et varmtvandsbassin.

Selvom villaen Haraldslund ikke længere eksisterer, er Harald Jensens ånd, nu ca. 100 år efter, mere livskraftig end nogensinde. Haraldslund er med sit udbud af aktiviteter blevet en væsentlig og fortsat stigende del af hverdagen for Aalborgs borgere og erhvervsliv.

Kort om Harald Jensen og Haraldslund

Harald Jensen født 24 dec. 1837 i København som søn af Christoffer Jensen, der stammede fra Brovst og var spækhøker og   brændevinsbrænder.

Som barn elskede HJ at tegne og male. Da  han var 14 år, kom han i lære som maler og blev udlært 5 år senere. Men han ville være kunstmaler og blev optaget på Kunstakademiet i 1857. HJ fik billeder optaget på Charlottenborg udstillinger.

Faderen, som havde købt Gjeddes brænderi Vesterågade 19-21 i Aalborg omkring 1860, var imod sønnens  kunstnerdrømme. Derfor lavede han en aftale med sin søn: Han måtte blive kunstner, hvis han vandt  1. prisen på en udstilling indstiftet af Malermester Neuhausen , København.    -     HJ blev nr. 2

1862:   HJ rejste til Aalborg (25 år). På det tidspunkt var der 3 brænderier tilbage i byen.  For at uddanne sig læste HJ. faglitteratur, især kemi.

Hans største konkurrent var Isidor Henius, der som den første udviklede en ren akvavit  gennem destillation, hvilket indbragte ham flere priser. Folk sagde om de to: ”Henius løber med medaljerne, men HJ løber med kunderne.”  HJ’s Taffelakvavit (med rød etiket) var særdeles populær og blev snart døbt Rød Aalborg. Som den første tilsatte HJ  krydderier til sine snapse.

Finansmanden CF Tietgen havde en vision om at samle alle landets brænderier i en virksomhed og    ønskede derfor at opkøbe begge brænderier. Henius solgte 1881- i 1883 solgte HJ. Han fik 240.000 kr. kontant.

1880: Købte HJ et betydeligt areal i Vestbyen. Herpå opførte han et blokhus i amerikansk stil og holdt af livet  ”på landet.”

På dette areal opførte han i 1884 sin herskabsvilla, som han gav navnet Haraldslund.  På det 6  tdr. store område anlagde han have, park samt køkken- og frugthave. Huset var udstyret med tårn, her lå HJ’s  atelier på øverste etage, desuden var der kunstsale, vognhus og  kostald. HJ havde mange stadsvogne: landauer, chaiselongsvogn, kaner osv. samt kusk.

Famlien havde mange gæster bl.a. kunstnere som Johs. V Jensen, Norges nationaldigter Bjørnstjerne  Bjørnson, billedhuggeren Jerichau osv.         
Hele livet var HJ udover sin brænderivirksomhed involveret i mange andre projekter.

 4 år efter ankomsten til Aalborg (1866) blev HJ formand for den lokale kunstforening,  han syntes byen manglede et museum. Nuværende Aalborg Hist. Museum stod færdigt 1879 bl.a. ved hjælp af HJ’s indsats.

Naturlæge  I et af de første år af HJ’s tid i Aalborg blev en af hans arbejdere  skoldet på brænderiet.  HJ lavede en salve af smør og en æggeblomme, smurte salven på et stykke linned, som han bandt om medarbejderens hånd .

Rygtet om sårheler bredte sig - Efter sin pensionering fik HJ bedre tid til at tage sig af syge.  2 gange om ugen holdt han konsultationer på Haraldslund, det gjorde ham elsket af tusinder.  Et eksempel: Jens Torp Andersen fra Egholm søgte hjælp hos HJ aftenen før, lægerne ville amputere hans dårlige ben. HJ behandlede ham, og han beholdt sit ben. En læge i Løgstør følte sig krænket på sin stands vegne over HJ’s lægevirksomhed, og fik ham dømt for ulovligt kvaksalveri i 1891.

Teknisk Skole   Håndværkernes uddannelse lå HJ stærkt på sinde. Derfor indtrådte HJ i Teknisk Skoles  direktion i 1871.  Lokaler beregnet til voksen-undervisning blev realiseret på Østerågade 8, efter at HJ selv havde gået fra dør til dør og bedt folk om at tegne bidrag til egen skolebygning. Det var også HJ, der tog initiativ til opførelse af ny skole i Danmarksgade, da antallet af elever sprængte rammerne på Østerågade. HJ var skolens formand i 40 år.

Landbosparekassen 1885.  HJ  og 5 andre kendte mænd stiftede  sparekassen, da den jævne mand havde vanskeligt ved at  opnå pengelån.   Fra 1888- 1904 var HJ bankens formand.

Familie   Da HJ var 31 år, syntes hans far, det var på høje tid, han blev gift og præsenterede Emilie Hansen (datter af en af hans kunder) for ham. Parret blev gift 1868 - og fik tre børn

Tekla født 1869. Hun var svagelig og blev hjemmedøbt. Hun fik ingen videregående uddannelse men hjalp i hjemmet og havde bl.a. ansvaret for 62 petroleumslamper.

Alma født 1871, døde efter 17 dage.

Holger født 1872, blev døbt Holger Haraldi.  Holger blev student fra Katedralskolen, hans karakterer i naturfagene var bundskrabere. Som sin far, havde også han kunstnerdrømme, men det passede ikke faderen. Holger fortsatte sin uddannelse ved teologisk fakultet på Københavns Universitet.

Lommepenge var der ikke mange af, men hvis han manglede noget, skulle han blot skrive til sin far, så blev det tilsendt. Det var svært for ham at klare sig i studiemiljøet, og han måtte opgive at blive præst, da han ikke bestod  sin eksamen. Derefter begyndte han at læse jura men døde pludseligt i 1903 - 29 år gammel uden forudgående sygdom. Hans urne blev nedsat på Almen Kirkegården og en mindesten blev sat af hans venner.

I 1907 rejste HJ, Emilie og Hekla til Norge og besøgte Bjørnstjerne Bjørnson. Her mødte 38-årige Hekla  Bjørnson´s  40-årige søn Erling, der var fraskilt og landmand. Han gjorde kur til Hekla og friede til hende.  HJ sagde nej, da han betragtede Erling som en charlatan og ødeland som kun var ude efter Teklas arv. Men Tekla ville giftes.

 Efter hjemkomsten udfærdigede HJ sit testamente. Tekla fraskrev sig sin arv mod en fast årlig livrente på 10.000 kr. – Det vidste Erling ikke. Parret blev gift i 1907 uden deltagelse af HJ og hans kone. Tekla fik en søn efter 3 år, som blev døbt Harald.

HJ havde sukkersyge og kredsløbsforstyrrelser og døde 1914.
Efter bisættelsen blev testamentet, som var meget detaljeret, åbnet.  2 udvalgte punkter fra første udgave:    
 

  • HJ ønskede at blive begravet i stilhed, ligbrænding i København. Ingen præst, ingen blomster, kun stedsegrønne buske.
  • Ejendommen Haraldslund  med tilliggender gives ”som gave” til Aalborg Kommune, og skal benyttes i offentligt øjemed.