Haraldslund er en kommunal institution, som har fået sit navn efter Harald Jensen.
 

Harald Jensen blev født 24 dec. 1837 i København som søn af Christoffer Jensen, der stammede fra Brovst og var spækhøker og brændevinsbrænder.

 
Harald Jensens barndom

Som barn elskede Harald at tegne og male. Da han var 14 år, kom han i lære som maler og blev udlært 5 år senere. Men Harald ville være kunstmaler og blev optaget på Kunstakademiet i 1857. Harald fik billeder optaget på Charlottenborg udstillinger. Faderen, som havde købt Gjeddes brænderi Vesterågade 19-21 i Aalborg omkring 1860, var imod sønnens kunstnerdrømme. Derfor lavede han en aftale med sin søn; Harald måtte blive kunstner, hvis han vandt 1. pladsen på en udstilling indstiftet af Malermester Neuhausen, København. Harald blev nr. 2
 

Brændevinen

I 1862 rejste Harald Jensen til Aalborg. På det tidspunkt var der 3 brænderier tilbage i byen.  For at uddanne sig, læste Harald faglitteratur, især kemi havde Haralds interesse. Hans største konkurrent var Isidor Henius, der som den første udviklede en ren akvavit igennem destillation, hvilket indbragte ham flere priser. Folk sagde om de to: ”Henius løber med medaljerne, men Harald løber med kunderne.”  Harald Jensens Taffelakvavit var særdeles populær, og blev snart døbt Rød Aalborg. Som den første, tilsatte Harald krydderier til sine snapse.
Finansmanden CF Tietgen havde en vision om at samle alle landets brænderier i en virksomhed og    ønskede derfor at opkøbe begge brænderier. Henius solgte sit brænderi i 1881.
Harald Jensen solgte sit i 1883 til den nette sum af 240.000 kr. i kontanter.
 

Vestbyen

I 1880 købte Harald et betydeligt areal i Vestbyen. Herpå opførte han et blokhus i amerikansk stil og holdt af livet på landet.” På dette areal opførte han i 1884 sin herskabsvilla, som han gav navnet Haraldslund.  På det 6 tdr. store område anlagde han have, park samt køkken- og frugthave. Huset var udstyret med tårn, hvor Haralds atelier, lå på øverste etage. Desuden var der kunstsale, vognhus og kostald. Harald havde mange stadsvogne: landauer, chaiselongs vogn, kaner osv. samt kusk.
Familien havde mange gæster bl.a. kunstnere som Johs. V Jensen, Norges nationaldigter Bjørnstjerne Bjørnson, billedhuggeren Jerichau osv.        
Hele livet var Harald Jensen udover sin brænderivirksomhed involveret i mange andre projekter.
I 1866, altså 4 år efter ankomsten til Aalborg, blev Harald Jensen formand for den lokale kunstforening.  Han syntes byen manglede et museum. Nuværende Aalborg Historiske Museum stod færdigt 1879 blandt andet ved hjælp af Harald Jensens indsats og engagement.

 
Naturlæge

I et af de første år af Harald Jensens tid i Aalborg blev en af hans arbejdere på brænderiet skoldet i en ulykke. Harald lavede en salve af smør og en æggeblomme, smurte salven på et stykke linned, som han bandt om medarbejderens hånd. Rygtet om sårheler bredte sig hurtigt.
Efter sin pensionering fik HJ bedre tid til at tage sig af syge.  2 gange om ugen holdt han konsultationer på Haraldslund, det gjorde ham elsket af tusinder.  Et eksempel; Jens Torp Andersen fra Egholm søgte hjælp hos Harald aftenen før, lægerne ville amputere hans dårlige ben. Harald behandlede ham, og han endte med at beholde sit ben. En læge i Løgstør følte sig krænket på sin stands vegne over Harald Jensens alternative lægevirksomhed, og fik ham dømt for ulovligt kvaksalveri i 1891.
 

 
Teknisk Skole 

Håndværkernes uddannelse lå Harald Jensen stærkt på sinde. Derfor indtrådte han i Teknisk Skoles direktion i 1871.  Lokaler beregnet til voksenundervisning, blev realiseret i Østerågade 8, efter at HJ selv havde gået fra dør til dør og bedt folk om at tegne bidrag til egen skolebygning. Det var også Harald Jensen, der tog initiativ til opførelse af ny skole i Danmarksgade, da antallet af elever sprængte rammerne på Østerågade. Harald Jensen var skolens formand i 40 år.
 
 

Landbosparekassen

Harald Jensen og 5 andre kendte mænd, stiftede sparekassen, da den jævne mand havde vanskeligt ved at opnå pengelån. Fra 1888 - 1904 var Harald Jensen bankens formand.
 

 
Familie

Da Harald var 31 år, syntes hans far, at det var på høje tid, at Harald blev gift og præsenterede Emilie Hansen, som var datter af en af hans kunder, for ham. Parret blev gift i 1868 - og fik tre børn
Tekla blev født i 1869. Hun var svagelig og blev hjemmedøbt. Hun fik ingen videregående uddannelse men hjalp til i hjemmet og havde bl.a. ansvaret for 62 petroleumslamper. Alma blev født i 1871 men døde efter 17 dage. Holger blev født i 1872, og blev døbt Holger Haraldi. Holger blev student fra Katedralskolen, hans karakterer i naturfagene var bundskrabere. Som sin far, havde også han kunstnerdrømme, men det passede ikke faderen, så Holger fortsatte sin uddannelse ved teologisk fakultet på Københavns Universitet. Lommepenge var der ikke mange af, men hvis Holger manglede noget, skulle han blot skrive til sin far, så blev det tilsendt. Det var svært for Holger at klare sig i studiemiljøet, og han måtte opgive at blive præst, da han ikke bestod  sin eksamen. Derefter begyndte Holger at læse jura men Holger døde pludseligt i 1903, kun 29 år gammel, uden forudgående sygdom. Hans urne blev nedsat på Almen Kirkegården og en mindesten blev sat af hans venner.
I 1907 rejste Harald, Emilie og Hekla til Norge og besøgte Bjørnstjerne Bjørnson. Her mødte 38-årige Hekla, Bjørnsons 40-årige søn; Erling, der var fraskilt og landmand. Han gjorde kur til Hekla og friede til hende. Harald sagde nej, da han betragtede Erling som en charlatan som kun var ude efter Teklas arv, men Tekla ville giftes. Efter hjemkomsten udfærdigede Harald Jensen sit testamente. Tekla fraskrev sig sin arv mod en fast årlig livrente på 10.000 kr. Det vidste Erling ikke. Parret blev gift i 1907 uden deltagelse af Harald og hans kone Emilie. Tekla fik en søn efter 3 år, som blev døbt Harald.

 
Harald Jensens død og testamente

Harald Jensen havde sukkersyge og kredsløbsforstyrrelser og døde 1914 som 76 årig.
Efter bisættelsen blev testamentet, som var meget detaljeret, åbnet.
Harald Jensen ønskede at blive begravet i stilhed. Han ville brændes i København og ønskede Ingen præst, ingen blomster men kun stedsegrønne buske.
Harald havde testamenteret ejendommen Haraldslund med tilliggender ”som gave” til Aalborg Kommune, med ønsket om, at det ville blive brugt i offentligt øjemed. Ejendommen var den statslige bindingsværksvilla, Haraldslund, med tilhørende kostalde og seks tønder land, have og park.
 

Aalborg stadion

Aalborg Stadion blev indviet i 1920 og i 1927 udvidet med en siddetribune. I 1937 blev også en ståpladstribune tilføjet så tilskuerkapaciteten kom på 3.000.
I juni 1960 brændte tribunen desværre og et nyt Aalborg Stadion så dagens lys i 1962 ved en kamp mellem Aalborg Byhold og Gøteborg-alliancen med over 14.000 tilskuere til kampen, der ikke mindst kom for at se en kamp i elektrisk lys, hvilket mange nordjyder ikke havde oplevet på dette tidspunkt.
I foråret 2002 blev et helt nyt og ombygget Aalborg Stadion indviet med en nordlige tribune i to etager, samt et væld af ændringer på mange af de andre tribuner.
I efteråret 2007 blev Aalborg Stadion omdøbt til Energi Nord Arena og fra marts 2012 til Nordjyske Arena. Fra foråret 2017 er navnet på AaB's hjemmebane Aalborg Portland Park.

 
Børneoptagelseshjemmet

I 1916 opførte Aalborg Kommune et børnehjem i patriciervillaen. Børnehjemmet. Efter en udvidelse med en sidefløj, var der plads til 64 børn og ansatte. Hjemmet blev ledet af en sygeplejerske. Børn, der ikke kunne skaffes plejehjem til, eller som på grund af sygdom i hjemmet skulle fjernes, kunne optages på børnehjemmet for moderat betaling. Der blev drives børne- og søskendehjem på adressen helt frem til
1967, hvor patriciervillaen nedrives, da Aalborg Kommune har besluttet, at der skal opføres en svømmehal med tilhørende motionscenter på adressen.
 

Haraldslunds opførelse

I 1967 vedtog byrådet at opføre en svømmehal med tilhørende motionscenter på Haraldslunds jorder.  Svømmehallen stod færdig i 1969 som nabo til Aalborg Stadion.
I 2000 - 2002 gennemgik både svømmehal og stadion omfattende og kostbare moderniseringer. Som led i renoveringen blev Haraldslund udbygget med bl.a. motionsrum, bibliotek, internetcafé og mødesale, og navnet blev ændret til Haraldslund Vand- og Kulturhus.
Svømmehallen blev så gennemgribende moderniseret, at kun de gamle indermure fra 1969 står tilbage. Blandt andet blev alle de hidtidige gulve brudt op og nye støbt i såvel svømmehal som i omklædnings- og baderum. Selve gulvet i det store 25-meters bassin fornyedes, og der blev desuden anlagt to helt nye bassiner – et børnebassin og et varmtvandsbassin.
Selvom villaen Haraldslund ikke længere eksisterer, er Harald Jensens ånd, nu efter langt over 100 år, mere livskraftig end nogensinde. Haraldslund og Aalborg Idrætspark er med sit udbud af aktiviteter blevet en væsentlig og fortsat stigende del af hverdagen for Aalborgs borgere og erhvervsliv.