Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Serie af begivenheder: Aktiv Sommer “Svøm og Lær”

Aktiv Sommer “Svøm og Lær”

2. juli08:30 - 15:00
Gratis

 

Aktiv Sommer: Svøm og Lær – sjove og lærerige dage i Haraldslund! Uge 27 og 28

Haraldslund slår dørene op til en sommer fyldt med sjov, vand og læring! Vi inviterer til

“Svøm og Lær” – et spændende sommerforløb fordelt på fire hold, hver med to dages varighed.

Her bliver der både plask og pædagogik! Undervisningen varetages af Frida og Frederik, som er vores to dygtige svømmeinstruktører, som allerede har varetaget svømmeundervisningen i Haraldslund det forgangne år. De får selskab af en hjælpetræner, med flair for børneaktiviteter og masser af engagement. Glæd dig til to dage med læring, leg og masser af vandglæde i trygge rammer!

 

Hold 1: Mandag d. 29/6 og tirsdag d. 30/6: 28 børn

Hold 2: Onsdag d. 1/7 og torsdag d. 2/7: 28 børn

Hold 3: Mandag d. 6/7 og tirsdag d. 7/7 28 børn

Hold 4: Onsdag d. 8/7 og torsdag d. 9/7 28 børn

 

Tidsplan for dagene:

08:30                Børnene møder ind i Haraldslund

08:45                Velkomst + omklædning

09:15                Svømmehal (25 m. bassin)

10:15                Omklædning

10:30                Formiddagspause (frugt)

11:00                Aktivitet udenfor/indenfor

12:00                Frokost

12:45                Omklædning

13:00                Svømmehal (25 m. bassin)

14:30                Omklædning

14:45                Frugt, opsamling på dagen.

15:00                På gensyn

Børnene får et lokale til rådighed til opbevaring af personlige ting.

Børnene får 2 x frugt hver dag men skal selv medbringe følgende:

  • Badetøj
  • Håndklæde
  • Madpakke
  • Drikke
  • Snack

Nogle af de emner som børnene vil møde er:

  • Hvad skal man huske når man skal i bad?
  • Hvordan færdes man i en svømmehal og hvad skal man huske?
  • Hvad laver en livredder?
  • Vandtilvænning
  • Flere forskellige svømmearter.
  • Dykning
  • Udspring
  • Livredning
  • Evt. prøve at hoppe i vandet med tøj på.
  • Gus, hvad er gus og hvordan føles det?

 

Aktiviteter ude/inde kan være

  • Streetbasket
  • Besøge Vestre Fjordpark
  • Besøg på Aalborg Stadion

 

Krav til dit barn:

  • Barnet skal have lyst til at være en del af Svøm og Lær
  • Barnet skal være selvhjulpen i omklædningsrummet
  • Barnet skal være tryg i at færdes i en svømmehal
  • Barnet skal være i stand til at tage imod en besked og rette sig efter den

 

 

 

Detaljer

Sted

Arrangør

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter vil være tilgængelig den 3, juni 2026