Babysvømning er sund leg, samt en intens og positiv oplevelse for barn og forældre. Ved babysvømning stimuleres barnets motoriske udvikling, hvilket medvirker til at barnet hurtigt får styr på krop og bevægelser. Herudover stimuleres barnets sanser gennem leg, samvær og øvelser.
Barnet vil lære at være tryg i vandet, og hvis barnet fortsætter med vandaktiviteter, vil det senere have nemmere ved at lære svømning på egen hånd.
Vores mål er, at barnet skal kunne trække vejret roligt og regelmæssigt i vandet, og med hjælp skal barnet kunne flyde i overfladen, og færdes under vandet med glæde. Endvidere skal barnet kunne glide gennem vandet og bevæge sig fremad ved arm- og benbevægelser.
Babysvømning er altid på barnets præmisser, dvs. vi sørger for at skabe tryghed og udvikling gennem genkendelige øvelser/ rutiner, med små progressioner i undervisningen.
Undervisningen foregår i varmtvandsbassinet som er 34 grader og varer 30 minutter. Instruktøren er med i vandet.
Der vil være ca. 12-15 børn på hvert hold i alderen ca. 3-12 mdr. Vi tilbyder følgende aldersopdeling:
Vi anbefaler, at barnet er ca. 2-3 måneder gammel, før I begynder til babysvømning.
Bliver barnet træt eller bare har fået input nok, før denne tid er gået, så anbefaler vi, at man går til omklædning før tid. Det er vigtigst, at barnet får en god oplevelse.
For at blive tilmeldt til babysvømning skal du købe et undervisningsforløb. 
Hvis det er muligt så kom altid i god tid til babysvømning, og lad hele omklædningssituationen være en rolig oplevelse. Stress fra omklædningen kan være med til at skabe utryghed for barnet, når I kommer i vandet.
Er I kommet sent ud af døren, så prioritér den rolige omklædning - det er helt i orden at komme lidt for sent ned i vandet.
Lad gerne barnet få lidt mad ca. 30-45 min inden timestart. På denne måde kan evt. dårlig mave hindres, hvis barnet skulle indtage lidt vand i bassinet. Hvis man giver barnet mad lige inden man går i vandet, risikerer man, at barnet gylper, hvilket ikke er godt for vandkvaliteten.
Når I kommer op af bassinet, er det en god idé at pakke barnet ind i et tørt håndklæde. Sørg for at barnet får ørene tørret godt, og giv gerne barnet en hue på, inden I bevæger jer ud fra hallen.
Det er vigtigt, at både forældre og barn vaskes grundigt. Afvaskning foregår uden badetøj under bruseren, og sæbe skal benyttes. Håret skal gøres vådt, medmindre man bruger badehætte, og evt. makeup skal fjernes (også selvom man ikke påregner at have hovedet i/ under vandet).
God hygiejne er essentielt for et rent bassin, hvor både forældre og børn skal svømme!
Barnet skal iføres godkendt badetøj til babyer + badeble indenunder, som skal slutte helt tæt til lårene, så evt. afføring bliver i ble/ badetøj. Badetøjet må ikke købes for stort, da det så ikke vil have nogen effekt på ”uheld.” Opdager man at barnet har haft afføring, og dette er lukket inde i badetøjet, går man blot ud i omklædningsrummet og skifter/ vasker barn og badetøj.
Du kan købe blebadetøj i Haraldslund og få udleveret badeble ved skranken i informationen.
I omklædningsrummene vil der være puslepuder, autostole, klapvogne og badekar til rådighed.
Plask og Leg i Haraldslund er for alle børn mellem 3 og 6 år – både dem som aldrig har svømmet før, og dem som allerede er vant til at lege i vand.
Undervisningen foregår i varmvandsbassinet, og et forløb varer op til 10 gange. Der er én voksen i vandet pr. barn. Det kan enten være mor, far, en bedsteforælder eller en anden voksen, som barnet føler sig tryg ved. Forældrene er en vigtig del af undervisningen, da de er børnenes bedste forbillede i forhold til at afprøve nye ting og deltage aktivt i undervisningen. Af hensyn til hygiejnen skal alle vaskes med sæbe inden svømning – helt nøgen uden badetøj. (makeup og smykker skal også tages af).
Alle børn skal medbringe svømmebriller. Disse skal kun dække øjne og ikke næse. Bemærk venligst at brug af svømmevinger ikke er tilladt. Til gengæld må man gerne bruge to mavebælter.
Der er flere gode grunde til forbuddet mod brug af svømmevinger:
Øvelserne er tilpasset det enkelte barns alder og indlæringsevne, og der er ingen, som bliver kastet ud på dybt vand. Fokus er altid på at skabe tryghed og glæde ved ophold i vand.
Holdet er for børn, som enten har gået til babysvømning eller som slet ikke har svømmet før. Formålet er at skabe tryghed, tillid, velvære og glæde ved ophold i vand (vandtilvænning). Dette lærer de gennem forskellige legeaktiviteter og svømmeøvelser.
Der arbejdes videre med kendte øvelser fra Plask og leg 1 samt en videreudvikling af disse. Formålet er stadigvæk at skabe tryghed og glæde ved at være i vandet, det skal være trygt og godt at gå til svømning.
Der arbejdes videre med øvelserne fra Plask og leg 2 samt en videreudvikling af disse. Nu begynder vi også at øve i at barnet bliver mere og mere uafhængig af en forældre med i vandet. Der støttes selvfølgelig i det omfang der er nødvendigt. For at kunne være på plask og leg 3 er det en forudsætning at barnet kan få hovedet under vandet.
Børn er i konstant udvikling på alle områder – kropsligt, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt – og hvert enkelt område forløber forskelligt og ofte i spring. Derfor kan der være stor aldersspredning på det enkelte hold. Vælg et hold der passer til dit barns svømmefærdigheder, da dit barn på den måde får mest ud af undervisningen.
Der er 3 forskellige hold/niveauer. Det kan sagtens være, at dit barn skal gå flere forløb på samme hold.
No categories found.
No weeks found.
No events found.
Velkommen til Haraldslund Vand - og Kulturhus
Drømmer du om en dag fyldt med aktivitet, sjov og afslapning? Så er Haraldslund stedet for dig! Vores moderne faciliteter byder på oplevelser for hele familien, uanset om du er til svømning, motion, leg eller wellness.
Kastetvej 83
9000 Aalborg
Tlf.: 99 31 67 50
haraldslund@aalborg.dk 
CVR 29189420