Sundhed i bevægelse

Motionstilbud med socialt samvær i fokus

Træning og fællesskab for borgere ramt af sygdom

Sundhed i bevægelse er et motionstilbud med forskellige træningsformer samt socialt samvær for borgere i Aalborg kommune, som er eller har været ramt af kritisk sygdom som kræft- og hjertekarsygdom, KOL, diabetes, osteoporose og behandlingskrævende gigt.

Efter træningen er der café, hvor du kan købe kaffe/te og boller.

Undervisningen leveres af professionelle instruktører. Du vil blive budt velkommen af vores frivillige hjælpere og instruktøren når du kommer.

Din første træning er gratis.

Til træning skal du huske behageligt træningstøj, indesko, badehåndklæde til at ligge på og en vandflaske.

Vi tilbyder holdtræning i Haraldslund Vand- og Kulturhus, Gandrup Sundheds- og Foreningshus, Nibe Idræts- og Kulturcenter og i Sognegården i Storvorde.

Vi har gode rammer med livreddende hjælp tæt på os.

Alle steder byder på gratis parkering.

Vi laver gymnastik med et smil til god musik. Øvelserne styrker og smidiggør muskler og led. Vi bruger af og til bolde, elastikker el.lign. redskaber i træningen. Hele kroppen arbejdes igennem og derved opnås en større kropskontrol og kropsbevidsthed. Styrken, balancen og smidigheden udfordres og konditionen forbedres.

Gymnastikken understøtter kroppens naturlige bevægemønstre og virker dermed opbyggende og energigivende.

Afspænding og mindfulness
Afspænding øger det fysiske og mentale velvære, giver ny energi og beroliger sindet. Vi har meget fokus på åndedrætsøvelser, idet åndedrættet er den vigtigste kropsfunktion af alle. 90% af vores energi kommer fra åndedrættet og hele kroppen er afhængig af dit åndedræt.
Med bare 5 forbedrede vejrtrækninger om dagen, har du allerede optimeret dit energiniveau og sænket dit stressniveau.

Det sociale
Sundhed i bevægelse har et fantastisk og uundværligt frivilligteam, der kommer og sørger for kaffe/the og boller til meget rimelige priser i forbindelse med træningen. Vores cafehygge danner ramme for livlig samtale mellem motionister, frivillige og instruktører og stemningen er altid god.
Hvert år bliver der planlagt en sommerudflugt og en julefrokost.

Daglig leder for Sundhed i bevægelse og instruktør i Haraldslund

Elin er uddannet afspændingspædagog og fysiurgisk massør.

Hun har mange års erfaring som instruktør med fx pilates, gymnastik, yoga, afspænding, vandgymnastik, styrketræning og mindfulness.

Instruktør i Gandrup, Nibe og Storvorde

Randi er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i ernæring og fysisk aktivitet.

Hun har erfaring i vejledning og undervisning af personer med livsstilsrelaterede sygdomme og har været instruktør ved SIB siden 2021.

Hjælpeinstruktør SIB, Haraldslund

Mette er uddannet i Sports videnskab med en overbygning i skadesforebyggende træning; derudover er hun uddannet fysiurgisk massør.

Hun er fast instruktør ved Haraldslund hvor hun har en bred vifte af hold.

Hun har været ansat ved Haraldslund siden 2018 og været del af SIB siden 2021.

Hjælpeinstruktør SIB, Haraldslund

Thea er uddannet ved Aalborg sportshøjskole, med speciale i styrke og kondition.

Derudover er hun uddannet i crossfit og mental coach.

Hun er fast instruktør ved Haraldslund, hvor hun primært har arbejdet med genoptræning, vandgymnastik og styrke.

Hun har været en del af SIB siden 2023.

Haraldslund Vand- og Kulturhus Kastetvej 83 9000 Aalborg

Vi har egen indgang på siden af huset. Det er den første dør man kommer til fra parkeringspladsen, der står ”SALEN” på muren.

Sognegården Toftehøjvej 37A 9280 Storvorde

Der er parkering foran Sognegården. Indgangen finder du på venstre side af bygningen. Her går du lige ind og direkte videre ind i den sal, hvor vi træner.

Gandrup Sundhedshus Borgergade 39 9362 Gandrup

Gå via hovedindgangen ind i huset. På højre hånd finder du en dobbeltdør med teksten ’Sundhedscenter Salen’, det er her vi træner.

Nibe Idræts- og Kulturcenter Hobrovej 36 9240 Nibe

Vi træner i multisalen på bagsiden af den store hal. Du kan både parkere foran hallen og på bagsiden ved indgangen til multisalen.

OBS. Kun i Haraldslund Vand- og Kulturhus, Aalborg

De fleste kender den glæde og energi man får, når man dyrker motion og gerne sammen med andre. Det gælder også, når man har kræft, og her kan motion samtidig være med til at mindske bivirkninger af behandlingerne.

Undersøgelser har vist, at fysisk træning kan ændre kemotrætheden til både ny energi og træthed på en god måde. Immunforsvaret, konditionen og muskelstyrken øges også, og hjælper på den måde kroppen i kampen mod kræft. Man oplever måske også at genetablere styringen og fortroligheden til egen krop.

Hos os kan du træne på et hold, kun for mænd med kræft. Du træner i dit eget tempo og efter egen formåen. Der er også afspænding/mindfulness indlagt i programmet.
Man kan også være med, hvis man er raskmeldt for kræft.

Efter træning har du mulighed for at bruge svømmehallens faciliteter, gå i sauna eller dampbad (dette gælder kun, hvis du har valgt et kort med adgang til bad/omklædning og svømmehal).

Tid og sted:
Torsdage kl.12:30 – 14:30 og derefter svømmehallen på egen hånd.
Haraldslund Vand- og Kulturhus, Kastetvej 83, 9000 Aalborg.

Den første gang du kommer til træning ved Sundhed i bevægelse er en GRATIS prøvetime, du får mulighed for at teste konceptet af og vi byder på en gratis kop kaffe/te og brød efterfølgende.
  Pris i alt Pris pr. gang
Enkeltbillet     37 kr. 37 kr.
20 turskort 492 kr. 24,60 kr.
40 turskort 748 kr. 18,70 kr.

 
Priser for holdet ’Styrketræning for mænd med kræft
OBS. Kun i Haraldslund Vand- og Kulturhus, Aalborg
Pris med mulighed for brug af svømmehallens faciliteter
 

Voksen Pris i alt Pensionist Pris i alt
Enkeltbillet 83 kr. Enkeltbillet 60 kr.
10 turskort 750 kr. 10 turskort 529 kr.
20 turskort 1332 kr. 20 turskort 942 kr.
40 turskort 2007 kr. 40 turskort 1411 kr.

 
Pris uden mulighed for brug af svømmehallens faciliteter
 

  Pris i alt Pris pr. gang
Enkeltbillet     37 kr. 37 kr.
20 turskort 492 kr. 24,60 kr.
40 turskort 748 kr. 18,70 kr.

Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder og instruktør Elin Olsen på telefon 22 82 38 50 eller på mail: elin.olsen@aalborg.dk og høre nærmere omkring vores tilbud og dine muligheder.

Kritisk sygdom og træning

Det er aldrig for sent at dyrke motion og forebyggelse har derfor ingen alder. Heller ikke for den generation af ældre, der aldrig har dyrket motion før. Når du er fysisk aktiv, frigiver din hjerne endorfiner, der virker smertestillende.

Er du i tvivl om din fysiske formåen i forhold til at deltage i 'Sundhed i bevægelse', så kontakt gerne egen behandler eller læge inden til starter på vores hold.

For hjertepatienter

Fysisk aktivitet er et af de vigtigste elementer i genoptræning. Til trods for at man typisk føler sig mere træt de første måneder efter en operation, så fungerer hjertet bedre, når man dyrker motion og hjertet tager ikke skade af at blive belastet. Fysisk træning giver større effekt på hjertepatienter end på resten af befolkningen, da motion reducerer risikoen for igen at få en hjertesygdom med 3 til 6 gange. Hjertepatienter skal dyrke motion med let til moderat intensitet. Det handler grundlæggende om at blive en smule forpustet og mærke sin vejrtrækning.

Hvis du får brystsmerter eller bliver utilpas, skal du ikke motionere mere den dag. Du bør kontakte lægen, hvis du får smerter, mens du motionerer og hvis det sker på tidspunkter, du ikke plejer at få smerter.

Træning og Osteoporose

Da der er en øget risiko for knoglebrud ved osteoporose, er det vigtigt at du er bevidst om, hvorvidt du har en høj risiko for brud inden du starter med træningen. Risikoen hænger blandt andet sammen med din T-score, tidligere knoglebrud eller sammenfald, dit generelle aktivitetsniveau mv. tal eventuelt med egen læge hvis du er i tvivl. En af de store risikofaktorer for knoglebrud i dagligdagen er fald, derfor skal du være tryg ved den træningsform du vælger. Fokus for træning når man har osteoporose er at styrke muskler, bevare knoglestyrken og bevare balanceevnen – alt sammen medvirkende til at mindske risikoen for fald.

For diabetespatienter

Betyder det at man er regelmæssigt fysisk aktiv, at kroppens evne til at regulere blodsukkeret bedres, samtidigt med at den fysiske aktivitet også er med til at bedre kolesteroltallene, blodtrykket og din kondition. Det betyder også at din risiko for at få diabetesrelaterede komplikationer bliver mindre. Har du i tillæg til din diabetes komplikationer som fx forhøjet blodtryk, diabetisk nyresygdom, svær øjensygdom eller nedsat følesans på fødderne, kan du med fordel tale med din diabetesbehandler og/eller læge omkring eventuelle særlige hensyn du skal tage, inden du starter på vores hold.

Træning og gigt

Når du har gigt, er det vigtigt at du bevæger dig og er aktiv, også selvom du har smerter og er træt. Du skal dog undgå at lave øvelser, der forværrer dine smerter. Gigten kan resultere i nedsat bevægelighed i de ramte led, det kan træning være med til at modvirke. Det skyldes, ifølge forskning, at træningen ikke blot forbedre muskelstyrken, men også styrker evnen til at kontrollere et led under bevægelse. Derudover er stærke muskler med til at beskytte og aflaste dine led.

Træning og KOL

Træning kan være med til at forbedre din vejrtrækning, fordi en forbedret kondition, øget muskelstyrke og - udholdenhed vil medvirke til at dine lunger bliver mindre belastede ved fysisk anstrengelse.

For personer som har eller har haft kræft

Motion har vist, at bivirkninger ved kræftbehandling kan mindskes og give kræftpatienten mere energi samt genetablere styringen og fortroligheden til kroppen igen.

Spørgsmål til SIB

Henvend dig til vedrørende spørgsmål omkring Sundhed i bevægelse, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Om Haraldslund

Velkommen til Haraldslund Vand - og Kulturhus

Drømmer du om en dag fyldt med aktivitet, sjov og afslapning? Så er Haraldslund stedet for dig! Vores moderne faciliteter byder på oplevelser for hele familien, uanset om du er til svømning, motion, leg eller wellness.

Åbningstider
Mandag-torsdag
6:30 - 20:30
Fredag
6:30 - 18:00
Lørdag & søndag
8:00 - 15:30
Adresse

Kastetvej 83
9000 Aalborg
Tlf.: 99 31 67 50
haraldslund@aalborg.dk
CVR 29189420