Nye forløb i plask og leg



Plask og leg forløb med opstart d. 25.04.2019
 
Plask og Leg i Haraldslund er for alle børn mellem 3 og 6 år – både dem som aldrig har svømmet før, og dem som allerede er vant til at lege i vand.
 
Undervisningen foregår i varmvandsbassinet, og et forløb varer 8 gange.
Der er én voksen i vandet pr. barn. Det kan enten være mor, far, en bedsteforælder eller en anden voksen, som barnet føler sig tryg ved. Forældrene er en vigtig del af undervisningen, da de er børnenes bedste forbillede i forhold til at afprøve nye ting og deltage aktivt i undervisningen.Af hensyn til hygiejnen skal alle vaskes med sæbe inden svømning – helt nøgen uden badetøj (makeup og smykker skal også tages af).
 
Hvilket hold skal du vælge?
Børn er i konstant udvikling på alle områder – kropsligt, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt – og hvert enkelt område forløber forskelligt og ofte i spring. Derfor kan der være stor aldersspredning på det enkelte hold. Vælg et hold der passer til dit barns svømmefærdigheder, da dit barn på den måde får mest ud af undervisningen. Der er 3 forskellige hold/niveauer.
 
Hvad skal vi have med til undervisningen?
Alle børn skal medbringe svømmebriller. Disse skal kun dække øjne og ikke næse.

Børn med langt hår skal have det samlet i en elastik.
 
Bemærk venligst at brug af svømmevinger ikke er tilladt. Til gengæld må man gerne bruge to mavebælter. Der er flere gode grunde til forbuddet mod brug af svømmevinger:
 
  • Vingerne hæmmer barnets bevægelser
  • Barnet får en uhensigtsmæssig kropsstilling i vandet grundet den unaturlige opdrift i vingerne
  • Vingerne kan medvirke til, at barnet er længere tid end nødvendigt om at lære at svømme
 
Forbuddet mod svømmevinger er indført af hensyn til det enkelte barns indlæring. Øvelserne er tilpasset det enkelte barns alder og indlæringsevne, og der er ingen, som bliver kastet ud på dybt vand. Fokus er altid på at skabe tryghed og glæde ved ophold i vand.
 
Plask og leg 1
Holdet er for børn, som enten har gået til babysvømning eller som slet ikke har svømmet før.
Formålet er at skabe tryghed, tillid, velvære og glæde ved ophold i vand (vandtilvænning).
 
Nogle af de øvelser der øves gennem konstruktiv leg på Plask og leg 1:
  • Kravle i vandet og kravle op på kanten igen samt springe i vandet
  • Puste bobler i vandet med både næse og mund
  • Dykke under vandet
  • Bevæge sig gennem vandet ved hjælp af enten arme eller ben
Dette skal barnet kunne efter Plask og leg 1 for at rykke videre på Plask og leg 2:
 
  • Puste bobler i vandet med både næse og mund
  • Kunne have hovedet helt under vand
  • Bevæge sig gennem vandet med minimal støtte fra voksen
 
Plask og leg 2
Der arbejdes videre med øvelserne fra Plask og leg 1 samt en videreudvikling af disse.
 
Nogle af de øvelser der øves gennem konstruktiv leg på Plask og leg 2:
  • Springe i vandet på forskellig vis
  • Puste bobler i vandet med både mund og næse
  • Dykke under vandet
  • Bevæge sig gennem vandet ved hjælp af arme og ben på én gang
  • Afsæt fra kanten
  • Flyde
Dette skal barnet kunne efter Plask og leg 2 for at rykke videre på Plask og leg 3:
 
  • Springe langt ud i vandet og svømme ind igen uden støtte fra voksen
  • Puste bobler i vandet med både mund og næse
  • Kunne have hovedet helt under vand
  • Bevæge sig fra kant til kant (den korte strækning) med minimal støtte fra voksen
  • Afsæt fra kanten både ryg- og maveliggende og derefter glide igennem vandet
 
Plask og leg 3
Der arbejdes videre med øvelserne fra Plask og leg 2 samt en videreudvikling af disse.
 
Nogle af de øvelser der øves gennem konstruktiv leg på Plask og leg 3:
  • Springe i vandet på forskellig vis
  • Puste bobler mens der dykkes
  • Flyde uden bælte
  • Dykke under vandet
  • Bevæge sig gennem vandet ved hjælp af arme og ben på én gang uden bælte
  • Afsæt fra kanten
  • Selvredningshop
 
Efter Plask og leg 3
kan barnet rykke videre over på et hold i ”Svømmeundervisning af børn 5-12 år”.

Disse forløb kører fra januar til juni og august til december. Der er ofte venteliste, så det er en god idé at skrive dit barn op i god tid.

Køb forløbet her

Tilbage til oversigten

Seneste nye

NYHED TIRSDAGSGUS 17.30 - 19.30

Kom og få en ekstraordinær oplevelse til vores nye tirsdagsgus Læs mere

Infrarød sauna

Positive egenskaber ved brug af infrarød sauna. Læs mere

Ny Udstiller i Haraldslund

Der er ny udstiller i Haraldslund til og med marts Læs mere

Vi søger frivillig til Sundhed i Bevægelse

Så er der igen mulighed for at blive frivillig hjælper hos os Læs mere

SIB Nyhedsbrev

Tirsdag den 19. og onsdag den 20. februar er alt træning i Sundhed i bevægelse aflyst grundet ferie Læs mere

Kan du lide at være social og servicere andre mennesker?

Vi søger en frivillig hjælper til Sundhed i Bevægelse Læs mere