Ny udstiller i Haraldslund



Udstiller Sigrid Nielsen

Jeg er 57 år, er født og bosat i Storvorde.

Jeg har arbejdet som rentegner på reklamebureau i en del år. Har desuden deltaget i mange kurser, blandt andet skitse og perspektiv tegning, kroki tegning, akvarel maling, olie- og akryl maling og farvelære. Jeg har i flere år fået maleundervisning, og modtager stadig maleundervisning hos FOF Aalborg.

Jeg maler udelukkende med akrylmaling, da det har den egenskab, at det tørrer hurtigt, og det passer bedst til mit temperament. Jeg forsøger hele tiden at udvikle mine malefærdigheder, ved at udfordre mig selv med nye og svære motiver samt forskellige maleteknikker.

Farver i naturen overvælder og inspirerer mig meget, men jeg bliver også meget inspireret af det mysiske og eventyragtige. Mange af mine kendis-portrætter er netop fra eventyrverdenen, for eksempel: Madhatter (hattemageren fra Alice i eventyrland), piraten Jack Sparrow fra Pirates of the Caribbean og Jokeren fra Batman.

Jeg har tegnet ligeså længe jeg kan huske tilbage. Som barn tegnede jeg rigtig mange påklædningsdukker med store flotte kjoler til mine søskende og mig selv, måske blev min interesse for at tegne og male vakt der.
Jeg elsker at tegne og male mennesker. jeg maler tit mennesker i situationer, hvor ord egentlig er overflødige, lidt ligesom i gamle stumfilm. For at holde mig til stumfilmene maler jeg gerne i sort/hvide eller grålige toner, men af og til vælger jeg at bruge en eller 2 stærke farver i mine sort/hvide malerier.

Håber I vil nyde min farverige udstilling i Haraldslund. I er velkommen til at besøge min hjemmeside:  http://www.sigridnielsen.dk      
 



Tilbage til oversigten

Seneste nye

Kunst i Lunden

Bliv udstiller i Haraldslund Vand- og Kulturhus - vi stiller 30 meter væg til rådighed gratis. Læs mere

Lider du af en kronisk sygdom?

Vi har specialhold i vandgymnastik hver tirsdag, kl. 16.00  Læs mere

Wifi

Ved du at vi har gratis Wifi i Haraldslund? Læs mere