Sundhed i bevægelse søger frivillig hjælper

Kan du lide at være social og hjælpe andre mennesker?
Vi mangler hjælp til at lave kaffe og boller.
Vi er et træningstilbud med navnet ”Sundhed i bevægelse” som er henvendt til borgere med forskellige diagnoser. Vi tilbyder træning og socialt samvær for borgere med kræft, hjerteproblemer, gigt, osteoporose, diabetes og KOL.
En af vores frivillige hjælpere er desværre stoppet, så derfor søger vi en ny frisk hjælper til at lave kaffe og evt. varme eller bage boller.
Vi skal have hjælp til de hold der er henvendt til borgere med KOL og kræftramte mænd.
I vores træningstilbud vægtes det sociale mindst ligeså højt som træningen. Brugerne på vores hold har et fantastisk humør og gå på mod.
Er du en moden kvinde eller mand, der gerne vil yde en indsats hver 2. torsdag kl.12 til kl.14.30 og/eller hver tirsdag kl.12 til kl. 15.15
Vi har et fantastisk team af ca. 20 frivillige der indgår i en fast vagtplan. Der er et godt sammenhold imellem brugerne og de frivillige samt indbyrdes mellem de frivillige.
Der vil være mulighed for at deltage i diverse arrangementer i løbet af året sammen med brugerne eller sammen med de andre frivillige.
Har vi fanget din interesse kan du ringe til:
Daglig leder og instruktør
Elin Olsen
22 82 38 50
Tilbage til oversigten